Tlf.:   66 12 12 77

Vagt: 70 26 40 80

Åbningstider

Man - Fre kl. 08:00 - 17:00

Kaninpest (myxomatose) og vaccination

Hos Skibhus Dyreklinik tilbyder vi vaccination mod kaninpest (også kaldet for myxomatose). Kaninpest er en dødelig virussygdom, som rammer kaniner. Dødeligheden er tæt på 100 procent. Vaccinen beskytter kaninen i et år, og den kan allerede gives, når kaninen er 5 uger gammel. Derpå anbefaler jeg revaccination af din kanin hvert år.

Søvnige øjne kan være tegn på kaninpest

​Kaninpest er en meget smitsom virus, og sygdommen kan ikke behandles. Derfor har sygdommen næsten altid en dødelig udgang. De typiske symptomer kan være hævede øjenlåg, vejrtrækningsproblemer samt betændelse på ørerne og hovedet. Et klassisk tegn er de såkaldte "søvnige øjne".

Sygdommen optræder typisk om efteråret, men den rammer kun kaniner, og den kan ikke smitte andre dyr eller mennesker. Kaninpest bliver spredt via blodsugende insekter såsom lopper og myg. 

Nogle kaniner kan overleve uger eller ligefrem måneder, når de er blevet smittet, men normalt dør kaninen indenfor et par uger. Kaninen dør som regel af andre tilstødende sygdomme f.eks. lungebetændelse.

Vaccination er den bedste beskyttelse mod virussen, men det er også en god ide at anvende myggenet og egnede insektbekæmpelsesmidler. Desuden bør du sikre, at kaninens strøelse er tørt, så det ikke tiltrækker myg. Derudover bør du undgå at bruge andre kaniners udstyr (f.eks. madskål mm.)

Ring for at bestille tid til en vaccination

​Du kan ringe til os på telefon 66 12 12 77 mellem kl. 8.00 og kl. 9.00 for at bestille tid til vaccination af din kanin. Du kan også stille spørgsmål til os på mail: skibhus@vetnet.dk.

Skibhus Dyreklinik ApS

​Skibhusvej 186, 5000 Odense C

CVR.: 27524176

Telefon: 66 12 12 77

E-mail: skibhus@vetnet.dk

​Se oplysninger om dit kæledyr

og sygdomsleksikon på nedenstående link.:

www.netdyredokter.dk

Konsultation efter aftale:

Hverdage fra 9:00 - 17:00


Dyrlægernes telefontid:
Dyrlægerne kan bedst træffes

hverdage mellem kl. 8:00 - 9:00
Tlf: 66 12 12 77

​Gratis App til din smartphone

Download app'en og du kan altid finde den nærmeste dyrlæge eller få gode råd om dit kæledyr. Klik her!